GENERELT
Hvis hovedpinen er tilbagevendende, og begrænser din evne til at arbejde, studere eller nyde livet, er det vigtigt at du finder årsagen til hovedpinen.
Hovedpine er en folkelidelse, næsten alle mennesker har ondt i hovedet af og til, dog har nogen hovedpine meget ofte, og da har tilstanden en bestemt årsag. Der findes mange årsager til smerterne, der er derfor mange forskellige former for hovedpine.
Ikke sjældent har en og samme patient flere forskellige former for hovedpiner. Disse kan være svære at adskille, dette er uheldigt da behandlingen kan være vidt forskellig. Korrekt diagnose, og individuelt tilpasset behandling, er nødvendig for at behandlingen af din hovedpine skal være effektiv.
Behandlertorvet skræddersyr behandlingen for dig. Vi samarbejder med din læge og tilbyder vejledning og opfølgning efter dit behov.
SPÆNDINGSHOVEDPINE
Spændingshovedpine er den mest almindelige primære form for hovedpine. Hovedpinen er lokaliseret i begge sider af hovedet, føles som en trykken/pressen uden at være pulserende. Smerten er mild til moderat intensitet, og forværres ikke ved almindelig fysisk aktivitet. Du oplever ingen kvalme el. opkastninger og der er ikke overfølsomhed for lys eller lyd.
Hovedpinen kan skyldes stramhed i kæbemuskulaturen, samt muskulatur på halsen og skulderåg. Spændingshovedpinen debuterer ofte i perioder med stress og i krævende livssituationer. For lidt søvn, kombineret med stress, er en almindelig årsag.
MIGRÆNE
Migræne en hovedpine som karakteristisk optræder i anfald af 4 til 72 timers varighed. Hovedpinen er halvsidig, men kan skifte side fra anfald til anfald, den er pulserende og af moderat til intens intensitet.
Migrænen kan være med eller uden aura. Aura er et forvarsel på at et anfald er på vej, den opstår ½-1 time inden hovedpinen starter, og kan have forskellige former for synsforstyrrelser, føleforstyrrelser eller taleforstyrrelser. Ofte følges hovedpinen af kvalme og opkastninger, samt overfølsomhed for lys og/eller lyd, derfor foretrækker du stilhed og mørke ved et anfald. Kvinder rammes oftere end mænd, men også børn har migræne.
Mange kvinder oplever migræneanfald omkring menstruation, andre oplever en sammenhæng mellem visse fødevarer og dufte. Låsninger, spændinger el. fejlbelastninger i nakke og skulderåg samt kæbe kan udløse og forlænge varigheden af et migræneanfald. Der kan opstå en ond cirkel hvor spændinger fører til anfald, der igen fører til yderligere spændinger, der fører til nyt anfald og så videre.
NAKKEHOVEDPINE
Stammer hovedpinen fra nakken kaldes den nakkehovedpine el. cervikogen hovedpine. Man antager at nakkehovedpine er den tredje mest almindelige form for hovedpine. Smerten er som oftest lokaliseret i den ene side af hovedet, smerten starter oftest i nakken, men kan stråle frem i hovedet. Den har moderat intensitet, er ikke-pulserende og har varierende varighed. Den forværres i bestemte stillinger eller bevægelser af nakken, normalt er der reduceret bevægeligheden af nakken i en retning. Lettere kvalme, svimmelhed og overfølsomhed for lys og lyd kan forekomme.
Smerten i hovedet er refereret fra strukturer i nakken, de smertegivende strukturer er typisk nakkens led, muskulatur og ledbånd. Ofte er der tale om en kombination af muskelspændinger og låsninger i nakkens led, som kan opstå pga. forkert arbejds- eller sovestilling, stress, tidligere piskesmæld, eller ændret bidefunktion og kæbeproblemer.
MEDICININDUCERET HOVEDPINE
Det er et paradoks at den medicin du tager for at lindre hovedpinen, kan medvirke til at du udvikler kronisk hovedpine el. migræne. Omkring 8-10 % af de, som tager store mængder håndkøbsmedicin og/eller migræne medicin, udvikler kronisk hovedpine.
Overforbrug af håndkøbsmedicin, f.eks. Panodil, Pamol, Treo, Kodimagnyl eller lignende smertestillende medicin, gennem mere en 3 måneder kan medføre at du udvikler denne form for hovedpine, men også overforbrug af migrænemedicin (Ergotamin og Triptaner) kan udløses svær hovedpine. Typisk ender du op i en ond cirkel, hvor den oprindelige hovedpine ændres gradvis til en kronisk ukarakteristisk migrænelignede hovedpine, som dæmpes noget, men forsvinder ikke helt ved indtagelse af yderligere medicin.
SYNSBETINGET HOVEDPINE
Synsbetinget hovedpine har været kendt i mange år. Hovedpinen kan være forårsaget af ændret syn og samsyn.
Ved ændret syn er hovedpinen som regel relativt mild, den er lokaliseret frontalt og i øjnene, den er ikke til stede om morgenen, men opstår i løbet af dagen, og forværres når øjnene anvendes til synskrævende opgaver. Ved ændret samsyn kan hovedpinen føles værre, men den letter typisk hvis det ene øjet lukkes.
Der findes flere årsager til nedsat samsyn, men for svagsynede er skelen den mest almindelige. Både ved ændret syn og samsyn forsvinder hovedpinen i løbet af en uge når synet er korrigeret.
KLYNGEHOVEDPINE
Klyngehovedpine eller Hortons hovedpine som den også kaldes, er en relativ sjælden form for hovedpine. Smerten er lokaliseret i eller omkring det ene øje, og/eller i pande- og tindingeregionen.
Den er meget smertefuld, og beskrives som jagende og nogle gange af pulserende karakter, smerten ledsages af tåre- og næseflod, øjet bliver rødt, og øjenlåget hænger. Smerten er ofte intens, og i modsætning til migrænepatienter vandrer patienter med klyngehovedpine ofte hvileløst omkring.
Hovedpinen er karakteristisk ved gentagende og relativt korte anfald (minutter til få timers varighed). Antallet anfald kan komme op til 6-8 gange i døgnet i 1-2 måneder, hovedpinen svinder spontant, for herefter at komme igen måneder til år senere.
Der er flere mænd end kvinder (5:1) der har denne form for hovedpine, den debuterer ofte i 25-30 års alderen, og er ekstrem sjælden hos børn. Antal, varighed og intensitet af anfaldene aftager som regel med alderen.
Den præcise årsag til klyngehovedpine er ukendt, men det drejer sig sandsynligvis om en dysfunktion i nervesystemet, da der en unormal sensorisk og autonom nervefunktion. Det er dysfunktionen i det autonome nervesystem medfører tåre- og næseflod, samt hængende øjenlåg.
TRIGEMINUSNEURALGI
Trigeminusneuralgi er ikke hovedpine i almindelig forstand, men snarere en ansigtssmerte. Smerten er som regel halvsidig, men 3-5 % har smerter i begge sider.
Smerten følger Trigeminusnerven (5. hjernenerve) som består af 3 grene, smerten er lokaliseret til de sensoriske grene som forsyner området i midten og nedre del af ansigtet, dvs. de områder som oftest bliver ramt er over- og underkæbe.
Smerten er meget intens og kommer i stødlignende, kortvarige anfald af 1-2 sekunders varighed, men en svagere smerte kan hænge ved i minutter bagefter. Anfaldene kommer ofte i serier, og de kan udløses af berøringer og bevægelser, f.eks. tygning, pudsning af tænder og barbering. Smerterne kan være invaliderende og kan hindre både fødeindtag og tale.
I mange tilfælde har man ingen forklaring på årsagen til smerterne, men vedvarende tryk mod nerven synes at være forklaringen på overfølsomheden. Nerven kan afklemmes af blodkar samt muskler og bindevæv som ligger indtil og irriterer nerven, f.eks. hvor nerven afklemmes af små blodkar hvor den kommer ud fra hjernestammen, eller dele af kæbemuskulaturen som den passerer imellem.
FORHØJET BLODTRYK
Blodtrykket er det tryk som hjertet og pulsårerne skaber for at pumpe blodet rund i kroppen. Hvis dit hjerte bruger voldsom kraft for at presse blodet ud, eller hvis dine blodårer er trange og stive, vil blodtrykket stige.
Når blodtrykket er forhøjet taler vi om hypertension. Du mærker sjældent om blodtrykket er forhøjet, men tendens til hovedpine, svimmelhed og træthed kan være symptomer på hypertension.
Forhøjet blodtryk skyldes ofte et samspil af mange forskellige forhold. Arv, alder og livsstil er vigtige faktorer. Når du bliver ældre stiger blodtrykket pga. stivere karvægge. Overvægt, forkert kost og for lidt motion er ofte årsag til hypertension. Rygning, alkoholforbrug og stress er også vigtige faktorer når der skal gøres noget ved blodtrykket. Mere sjælden kan forhøjet blodtryk skyldes sygdomme i nyrer og binyrer samt hormonforstyrrelser.
BIHULEBETÆNDELSE
Bihulerne er luftfyldte hulrum i pande- og overkæbeknoglerne. Normalt passerer luft, slim og væske frit ud og ind af bihulerne, Ved bihulebetændelse er den naturlige afløbskanal til næsehulen og svælg tilstoppet el. forsnævret.
Ved bihulebetændelse er symptomerne karakteristiske med hovedpine med smerter i kinderne og panden samt bag øjnene. Hovedpinen vil typisk forværres når du bøjer dig fremover.
Ved forkølelse el. influenza opstår der hævelse af næseslimhinden, der vil derfor ofte være en jævn overgang mellem forkølelse og bihulebetændelse. Ved en kraftig bihulebetændelse kan du også få feber, og du vil føle sig sløj.
Nogle gange kan en betændelse i kæbehulen skyldes en betændt tandrod i overkæben.
GRØN STÆR
Ved grøn stær er der for højt tryk inde i øjet pga. tilstopning eller afklemning af de små væskeafløbskanaler i øjet.
Der er to forskellige former for grøn stær, snævervinklet og åbenvinklet. Ved snævervinklet grøn stær er afløbskanalerne blevet tilstoppede over mange år, og ved åbenvinklet grøn stær er afløbskanalerne afklemte pga. at pupillen har vokset sig så stor at den klemmer af for væskeafløbet.
Den snævervinklede form giver hovedpine med smerter i pande og tindinger, den udvikler sig hurtigt og kaldes derfor også akut grøn stær.