behandlertorvet_g8k7640

GENERELT

Svimmelhed er et symptom, ikke en sygdom, og kan være forårsaget af en lang række tilstande. Svimmelhed er en fornemmelse af, at du og omgivelserne bevæger sig i forhold til hinanden, denne fornemmelse kaldes på fagsproget en bevægelsesillusion.

Hvis du fornemmer at omgivelsen roterer i forhold til dig, eller at du roterer i forhold til omgivelserne, kaldes det gyratorisk svimmelhed. Hvis du oplever at gulvet, eller at omgivelse rundt dig, gynger som dækket på et skip, kaldes det nautisk svimmelhed.

Det er svært sjældent at man finder alvorlige sygdomme som årsag til svimmelhed, dvs. at svimmelhed er sjældent et ”alarmerende” symptom, men hvis du oplever tilbagevendende eller konstant svimmelhed er det vigtigt at finde årsagen.

Årsagen til svimmelhed kan være mange. Sygdom eller dysfunktion i ligevægtsorganet i det indre øre eller balancenerve (vestibulært betinget svimmelhed), kan forårsage ret voldsom svimmelhed, da der er bevægelsesillusion samt ofte kvalme og opkastninger (vegetative symptomer). Mindre udtalt svimmelhed kan skyldes spændinger og dysfunktioner i nakke, nedsat syn, hjerte- og karsygdomme og bivirkninger af medicin. Mere alvorlige årsager til svimmelhed kan skyldes sygdom el. skade i centralnervesystemet (CNS).

Korrekt diagnose, og individuelt tilpasset behandling og genoptræning, er nødvendig for et godt resultat ved behandling af svimmelhed. Nogle gange er det nødvendigt at du undersøges af en øre-næse-halslæge eller neurolog, for at stille den rigtige diagnose. Ved Behandlertorvet undersøges du af kiropraktor el. fysioterapeut, og vi samarbejder med din læge.


BALANCE

For at opretholde balance, og for at orientere dig i forhold til omgivelserne, er du afhængig af flere forskellige sanser.

Ligevægtssansen er baseret på information fra ligevægtsorganet i det indre øre, der registrerer bevægelser og stilling af hovedet. Ligevægtssansen er også vigtig for styring af øjets bevægelse i forhold til kroppens bevægelse, og synet er vigtigt for at vurdere omgivelserne, afstand og bevægelse.

Stillingssansen registrerer kroppens stilling fra sanseceller i kroppens led, muskler og sener, stillingssansen kaldes også led- og muskelsans, her er den øverste del af halshvirvelsøjlen vigtig, da den registrerer hovedets stilling i forhold til kroppen. Berøringssansen registrerer tryk og bevægelse mod huden, dvs. den registrerer form og fasthed af underlaget, og giver bl.a. information om bevægelse ml. fødder og underlag.

Information fra ligevægtssansen, synet, stillingssansen og berøringssansen samles og integreres i hjernebarken. Denne integration danner grundlag for vurdering af ligevægt og opretholdelse af  balancen, samt planlægge hvordan bevægelse skal udføres uden at miste balancen, eller for at genoprette balancen.

Hvis en af sanserne reduceres eller går tabt, vil de andre sanser overtage således at ligevægten opretholdes, f.eks. hvis ligevægtssansen reduceres, vil balancen opretholdes ved hjælp af synet og stillings- og berøringssansen.

Synet og evnen til at se i mørke bliver ringere med alderen, men også stillings- og berøringssansen reduceres med alderen, derfor oplever mange mennesker at de får ringere balance når de bliver ældre.


NAKKESVIMMELHED

Der er påvist sammenhæng mellem nakkesmerter og svimmelhed. Når der opleves svimmelhed som er forårsaget af akutte eller kroniske nakkesmerter kaldes tilstanden nakkesvimmelhed, eller på fagsproget cervikogen svimmelhed.

Nakken er det mest komplicerede led system i kroppen, den består af 37 separate led, disse har som opgave at udføre et mangefold af bevægelser af hoved og nakke. Led og muskulatur i nakken er forsynet med sensoriske nerver som registrer både stilling, bevægelse og smerte. Når hovedet bevæger sig i forhold til kroppen, sendes der sensorisk information fra nakken til centralnervesystemet.

Sensorisk information fra nakke integreres i centralnervesystemet med information fra ligevægtsorganet, synet og stillings- og berøringssans fra underekstremiteterne. Denne integration danner grundlag for vores vurdering af balance og ligevægt. Ved nakkesmerter kan den sensoriske informationen fra nakkens led og muskulatur være ukorrekt, dermed opstår svimmelhed.

Ved behandling af nakkesvimmelhed er det vigtigt at finde årsagen til nakkesmerterne. En tidligere nakkeskade (f.eks. whiplash), kan ofte være årsagen til kroniske nakkeplager, men overbelastning af nakkens led og muskulatur pga. stress, dårlig holdning, samt dårlige arbejds- og sovestilling, er også ofte årsag nakkesmerter. Manuel behandling hos kiropraktor, fysioterapeut eller massør reducerer ofte nakkesmerterne, dermed reduceres også svimmelheden, men for at opnå et varigt resultat af behandlingen, er korrektion af holdning og arbejdsstilling, samt genoptræning af nakke og balance, ofte nødvendigt.


ØRESTENSVIMMELHED

Ørestenssvimmelhed, også kaldt godartet positions svimmelhed (BPPV), er den hyppigste årsag til svimmelhed, når vi ser bort fra den svimmelhed som mange oplever hvis de rejser sig hurtigt. Svimmelheden karakteriseres ved kortvarige forbigående episoder af ret kraftigt svimmelhed med bevægelsesillusion, kvalme/opkastning og svedudbrud, i forbindelse med hurtig ændring af hovedets stilling. Bevægelsesillusion beskrives ofte som, at omgivelserne eller du roterer, eller at det føles som at falde i en afgrund.

Tilstanden ses hyppigst i aldersgruppen 50-70 år, kvinder rammes oftere end mænd, og skyldes løse krystalpartikler i ligevægtsorganet i det indre øre. I mange tilfælde kendes ikke årsagen til at de løse krystalpartikler, men tidligere hovedtraume, virussygdom og Menères sygdom er associeret med tilstanden.

Man mener at krystalpartiklerne løsner fra et område i ligevægtsorganet. Efter at løsnet kan krystallerne havne i en af de 3 buegange i ligevægtsorganet, hvis dette sker, vil du opleve svimmelhed når du drejer på hovedet i buegangens plan. Hyppigst havner krystalpartiklerne i den bagerste buegang, og symptomerne fremprovokeres da når hovedet bøjes fremad og bagud, eller hvis du vender rundt mod den afficerede side når du ligger. Svimmelhed kommer typisk i slutningen af bevægelsen, og varer op til 30 sekunder. I forbindelse med svimmelheden kan der opserveres forbigående ufrivillige øjenbevægelser (nystagmus). Krystalpartiklerne kan også feste sig til de sensorisk flimmerhår i buegangen, hvis dette sker, oplever du også svimmelhed ved ændring af hovedets stilling i buegangens plan.

Diagnosen ørestenssvimmelhed (BPPV) stilles når du som patient oplever episodisk og kortvarig svimmelhed relateret til bevægelser af hovedet, og når der ved test af buegangene udløses positionsudløst svimmelhed med karakteristisk ufrivillige øjenbevægelser. Tilstanden behandles nemt med repositionsmanøvre, der har som formål at flytte krystalpartiklerne ud fra buegangen og til hulrummet som står i forbindelse med buegangene.


MENIÈRES SYGDOM

Menières sygdom er opkaldt efter den franske læge Prosper Menière, som første gang beskrev sygdommen. Sygdommen rammer balanceorganet i det indre øre, den karakteriseres af voldsomme anfald af svimmelhed. Svimmelheden ledsages ofte af kvalme og opkastninger samt en følelse af tryk i det afficerede øre.

Sygdommen er kronisk, og den forløber typisk over mange år. Anfaldene af svimmelhed vil gradvis aftage, dog vil hørelsen reduceres i varierende grad, samt der vil være tinnitus gener. Sygdommen medfører tab af hørelsen i de dybe toner (bas), i modsætning til lyse toner (diskant) ved aldersbetinget nedsat hørelse. 30-50 % rammes på begge ører, dog ikke samtidig, men med flere års mellemrum.

Den eksakte årsagen til sygdommen er ukendt, men man antager at pludselig og uforklarlige trykændringer i lymfevæsken (endolymfen) i det indre øre er årsagen. Overproduktion af lymfe medfører en pludselig trykstigning (endolymfatisk hydrops), dermed strømmer væsken ind andre områder af det indre øre og forårsager skade. Når trykket normaliseres vil svimmelheden aftage, men sansecellerne vil efterhånden tage skade af gentagne episoder af forhøjet tryk, derfor opstår nedsat hørelse og tinnitus.

Undersøgelser har vist at patienter med Mèniéres sygdom har meget oftere smerter fra nakke og kæbe end raske personer, de har også oftere hovedpine og ansigtssmerter. De klager også oftere over nedsat bevægelighed og smerter fra nakken og kæbe. Når disse patienter undersøges er der ofte ømhed i kæbemuskulaturen samt nakke- og skuldermuskulatur, samt der er ømhed af den øverste del af nakken og kæbeled. Hos 75 % af patienterne udløses svimmelhed ved bevægelse af de øverste nakkehvirvler, og hos 1/3 påvirkes tinnitus ved bevægelser af kæben.

Behandling af dysfunktioner i nakke og kæbe hos kiropraktor eller fysioterapeut er gavnlig for denne patientgruppe. Efter behandling oplever patienterne mindre hovedpine og ansigtssmerter, samt større bevægelsesfrihed i nakke og færre smerter i nakke og skulderåg. Videre reducerer intensitet af svimmelhed, utilpashed, tinnitus og trykfølelse i det afficerede øre. Samfundets udgifter til sygedagpenge og uførepension reduceres også betydeligt efter behandlingen.

Pr. i dag er der ingen behandling der kan kurere sygdommen, den er kronisk, og behandlingen rettes derfor mod at lindre symptomerne. Du kan selv reducere hyppigheden og intensiteten på anfaldene ved at undgå stres. I den forbindelse er motion vigtigt, da alle former for motion reducere stres, men hvis du er hård rammet kan det være svært at dyrke motion.

Da sygdommen forårsager permanente skader på ligevægtsorganet, stilles der større krav til sensorisk information fra synet samt stillings- og berøringssans i nakke og underekstremiteter for at opretholde balance og ligevægt. Målrettet træning med fokus på balance vil derfor kunne gavne dig.

Pga. ændret tryk i mellemøret har nogle patienter gavn af at få sad et dræn i trommehinden, således at der kan passere luft fra mellemøret via trommehinden. Hvis et dræn ikke er tilstrækkeligt, kan et lille apparat (Meniett) påvirket væsketrykbalancen i det indre øre, apparatet sender en række trykimpulser ind i mellemøret via et dræn i trommehinden.


VIRUS PÅ BALANCENERVEN

Virus på balancenerven, på fagsproget neuritis vestibularis, er en betændelsestilstand i nerven som leder nerveimpulser fra balanceorganet i det indre øre til balancecentret i hjernestammen. Betændelsen i nerven forstyrrer impulserne der ledes igennem nerven, din hjernen opfatter dette som en sygdom i balanceorganet og du vil derfor opleve kraftig svimmelhed med bevægelsesillusion (rotationer el. gyngen).

Sygdommen rammer både mænd og kvinde, hyppigst i alderen 30-60 år, sjældent rammes børn, men hvis det sker, rammes drenge hyppigst. Man går ud i fra at betændelsestilstanden skyldes en inflammation eller en virus betinget infektion, men da sygdommen typisk opstår efter en øvre luftvejsinfektion, går man ud i fra at en virusinfektion er årsagen. Forskere tror at det er et Herpes-virus der angriber nerven, man kan i så fald kalde tilstanden et forkølelsessår på balancenerven.

Undersøgelser har vist at infektionen typisk ikke rammer hele nerven, dvs. at nerveimpulser fra deler af balanceorganet stadig når balancecentret i hjernestammen, derfor kan du samtidig både have Ørestenssvimmelhed fra bagerste buegang og virus på balancenerven på samme side, dvs. den ene tilstand udelukker ikke den anden.

Som patient oplever du svær svimmelhed, kvalme og opkastninger, der forværres ved bevægelse, men symptomerne er også er tilstede i hvile, disse forsvinder dog indenfor nogle få dage, da centralnervesystemet kompenserer for fejlinformationen fra den syge side. Kigger man på dine øjne kan der de første dage opserveres ufrivillige øjenbevægelser (nystagmus), når du går trækker du mod den syge side, og når du forsøger at holde balancen vil du have tendens til at falde mod den samme side. Efter 2-3 dage har svimmelheden oftest gået over, men en del patienter oplever efterfølgende svimmelhed og ubalance når de udsættes for hurtige hovedbevægelser, f.eks. når de rejser sig eller når de dyrker motion, årsagen er svækkelse af den refleks som fastholder billeder på nethinden ved hurtige hovedbevægelser, dermed opleves en illusion om bevægelse af omgivelserne.

Eftersom tilstanden går over af sig selv, der det nødvendigvis ikke behov for nogen medicinsk behandling, men i den akutte fase (første 2-3 dage) kan allergi medicin (antihistaminer) reducere kvalme og opkastninger. Nyere forskning viser dog ved behandling med binyrebarkhormon opnås fuldstændig restitution 2-3 gange hyppigere end uden behandling. Binyrebarkhormon reducer inflammation, hvilket man tror reducere hævelse og kompression af nerven.

Efter 2-3 dage har svimmelheden som regel aftaget, det er da vigtigt at starte med at starter med træningsøvelser for at genoptræne balancefunktionen. Desto tidligere du kommer i gang, desto hurtigere kompenserer centralnervesystemet for fejlinformationen fra den syge side, dermed kommer du hurtigere tilbage til normal funktion. Genoptræningen skal opfatte aktive hovedbevægelser med fiksering af blikket samt balancetræning og gangøvelser. Hos Behandlertorvet hjælper vi dig i de rigtige øvelser samt progression af øvelserne.


LAVT BLODTRYK

Hvis du kun oplever utilpashed og svimmelhed når du rejser dig op hurtig fra siddende eller liggende stilling, er der tale om ortostatisk hypotension.

Ved overgang fra siddende til stående stilling sker der normalt et minimalt blodtryksfald, og normalt kompenseres faldet i blodtrykket ved en let pulsstigning. Hvis blodtrykfaldet er større end 20 %, eller hvis den reflektoriske pulsstigning udebliver, vil du ofte føle utilpashed, svimmelhed og/eller besvimelsestendens.

Årsagen til ortostatisk hypotension er ofte ukendt, men den ses oftest hos unge, høje og tynde personer. Tilstanden ses også ofte hos diabetikere, alkoholikere og personer med B12-vitamin mangel, samt den optræder hos omkring 10 % af den ældre befolkning. Medicinsk behandling af hjerte- og karsygdomme samt indtagelse af beroligende medicin kan også forårsage lavt blodtryk, behandlingen er her naturligvis reduktion i mængden af den anvendte medicin, men husk at enhver regulering i lægeordineret medicin skal ske i samråd med din egen læge.

Lavt blodtryk kan være meget svært at behandle, og der findes ingen god medicinsk behandling, der er derfor vigtig at du undgår de situationer som fremkalder symptomerne, dvs. du skal være forsigtig med at rejse dig hurtigt fra siddende eller liggende stilling, samt bruge længere tid når du står op om morgenen. At sove med hovedgærde løftet 15-20 grader kan hjælpe da blodvolumen vil øge efter få dage. Starte morgenen med isometriske øvelser i sengen, kan reducere blodtryksfaldet når du står ud af senge, dvs. du forestiller dig at du presser mod noget uden at bevæge dig, forsøgt at spænde vekselvis muskulaturen i mave, arme og ben.

Undersøgelser har vist at specifik ortostatisk træning, under vejledning af en kyndig fysioterapeut, kan være effektivt. Træning for at forbedre styrke og tonus i muskulaturen i underekstremiteterne er også vigtigt, mens ældre mennesker også kan bruge kompressionsstrømper for at undgå, at blodet hober sig op i benene. Undgå varme omgivelser og lange varme bad.