Needles being placed in back for acupuncture treatment

 
 

Generelt

Den traditionelle kinesiske medicin har i dag kun en historisk værdi, og i dag forklares virkningsmekanismen, og de tilstande der behandles, gennem videnskabelig forskning.

Der er i dag enighed om at virkningen af akupunktur, er at finde perifert og centralt i nervesystemet.

Der er bedst dokumenteret effekt af akupunktur som smertebehandling ved uspecifikke lændesmerter, slidgigt, tennis- og golfalbue samt ved migræne- og spændingshovedpine.


Medicinsk akupunktur

Den moderne medicinske akupunktur har grundlag i natur- og sundhedsvidenskabelig forskning, dog er virkningsmekanismen ikke klarlagt i detaljer, men de videnskabelige miljøer er enige om at virkningen er at finde perifert og centralt i nervesystemet.

Det har vist sig at hovedparten af de traditionelle akupunkturpunkter er sammenfaldende med rigt innerverede punkter i muskulatur, sener og knoglehinden. De traditionelle kinesiske akupunkturpunkter anvendes dog stadig i dag, men kun som stedsangivelse af behandlingen.

Ved akupunktur sker der en perifer stimulering af nervesystemet. Lokalt sker en forøget blodgennemstrømning og der frigøres et lokalbedøvende stof der reducerer følsomheden for lokale smertepåvirkninger.

Når en perifer nervefiber stimmuleres ved akupunktur, sker der en reflektorisk påvirkning af de nervesignaler der sendes ud fra rygmaven, og på rygmarvsniveau påvirkes også videreformidlingen af smertestimuli fra det perifere nervesystem til hjernen.

I hjernen påvirkes smerteopfattelsen ved at der sker smertemodulering, og der udskilles endorfiner. Endorfiner er kroppens eget morfin, det nedsætter smertesansning ved at hæmme aktiviteten i smerteførende nerver til og i hjernen.

Det autonome nervesystem menes at blive påvirket i mellemhjernen, hjernestammen og rygmarven. I nederste del af mellemhjernen ligger det område i hjernen der har den overordnede styring af det autonome nervesystem og det hormonelle system, det er gennem denne forbindelse at akupunktur menes at påvirke organer, kirtler og det hormonelle system.

Via det hormonelle system påvirker akupunktur immunsystemet, og det er via det hormonelle system at akupunktur menes at påvirke stress, angst og depressive lidelser, men vores viden på dette området er stadig mangelfuld.


Neuropati

Den mest almindelige årsag til nerveirritation og neuropatiske smerter er degeneration og slitage af rygsøjlens discus og led.

Degeneration og slitage fører til at nerve funktionen påvirkes negativt, nervevævet bliver sensibiliseret, på grund af overfølsomhed kan harmløse stimuli af nervevævet opfattes som skadelige, og derigennem udløse smerter. Dysfunktion i nervevævet forværrer dysfunktionen af muskulatur og led.

Ved neuropatiske smerter ændres nervesignalene til muskulaturen, og der opstår muskelspasmer og forkortninger i muskulaturen. Forkortninger i muskulaturen fører til øget træk på senetilhæftningerne, og i leddene ændres bevægeligheden og mekanik, derved opstår betændelsestilstande ved senetilhæftningerne, og slitagen i leddene forværres.

Neuropatier ændre muskeltonus lokalt omkring discusdegenerationen, men muskeltonus ændres også perifert i nervens innervationsområde i arme eller ben. Dette betyr at en discusdegeneration i nakken og lænden kan forårsage tennisalbue, musearm og achillessenebetændelse.


Behandling

Nålene som anvendes ved akupunkturbehandlingen er meget tynde, og man vil typisk ikke mærke at nålen går i gennem huden.

Hvis akupunkturpunktet ligger i muskulatur, og muskulaturen som nålen sættes ind i er sund og rask vil behandlingen være smertefri.

Hvis muskulaturen derimod er overfølsom og forkortet som resultat af lokal overbelastning eller af neuropati, vil man mærke en spændingsfornemmelse, som kan beskrives som et ’spjæt’ eller muskelkrampe (‘grabbing’), dette er typisk ubehag som du oplever når muskulaturen tager fat i nålen.

‘Grabbing’ skal opleves som er en positiv reaktion, og den forsvinder hurtigt når muskulaturen er afspændt, og efterlader en god fornemmelse af frihed og afspændthed.


Tilstande der behandles

Der er bedst dokumenteret effekt af akupunktur som smertebehandling ved myofascielle smertesyndromer og neuropatier.

Et myofascielt smertesyndrom er en regional smertetilstand udløst af en lokal overbelastning, skade eller af neuropati. Ud over lokale smerter, kan forkortelser i muskulaturen medføre at der udvikles ’triggerpunkter’ i muskulaturen.

Ved triggerpunkter udløses en udstrålende smerte der er afhængig af hvor triggerpunktet er lokaliseret på kroppen. Klassiske eksempler er udstrålende smerter i armen ved triggerpunkter i skuldermuskulaturen samt spændingshovedpine ved triggerpunkter i nakke- og kæbemuskulatur.

Det har vist sig at lokationen af triggerpunkter ofte er sammenfaldende med de traditionelle kinesiske akupunkturpunkter. Ved akupunkturbehandlingen løsnes de forkortede muskler som irriterer og påvirker nervevævet, og det vedvarende træk fra muskulaturen afspændes og nervernes følsomhedsniveau normaliseres.

Akupunktur har dokumenteret effekt ved uspecifikke lændesmerter, slidgigt i knæ og hofte, tennis- og golfalbue samt ved migræne- og spændingshovedpine. Behandlingen har god effekt ved smerter ved kroniske nakke- og skuldersmerter. Der ses også en positive effekt ved kæbe- og ansigtssmerter.

Under graviditet har akupunktur have god effekt på bækken- og rygsmerter, og kan reducere morgenkvalme og smerter relateret til fødsel. Nogle undersøgelser viser en positiv tendens ved ufrivillig barnløshed. I overgangsalderen kan akupunktur reducere antal og intensitet af hedeture.

Der rapporteres også effekt af akupunktur ved stress, angst og depressionstilstande, og akupunktur anvendes som behandling ved søvnbesvær.

Akupunktur kan også virke positivt ved tilbagevendende urinvejsinfektioner. Tandlæger nogle anvender akupunktur bl.a. til at reducere brækrefleksen ved tandbehandling.