behandlertorvet_g8k7640
 
 

Generelt

Chokbølgebehandling, også kaldet trykbølgebehandling, er en effektiv behandling mod overbelastninger samt kroniske sene- og muskelskader. Kortisonindsprøjtning og operation af disse skader giver ofte dårlige resultater.


Virkningsmekanisme

Teorierne omkring virkningen af behandlingen er kompleks. Kortfattet sker en væsentlig energitilførsel til det skadede område ved behandlingen, og derved opstår en øget gennemblødning i vævet.

Man mener at der bliver dannet nye kar og derved en bedre blodcirkulation i området. Vævshelingen kan derved foregå mere hensigtsmæssig, og specielt hvis behandlingen kombinerer med rigtig målrettet genoptræning.


Behandlingen

Behandling udføres hos os af kiropraktor og fysioterapeut, vi anvender EMS Swiss DolorClast, som er schweizisk kvalitetsteknologi, der har dokumenteret effekt ved en række videnskabelige undersøgelser.

Inden chokbølgebehandling starter påføres en kontakt-gel på huden over området der skal behandles. Behandlingen opleves som en række små højfrekvente slag mod hudområdet og det underliggende væv.

En chokbølge er en rent mekanisk bølge, og ikke en elektrisk behandlingsform. Typisk varer en behandling 3-5 minutter. Behandlingen hos os kombineres med målrettet genoptræning.


Tilstand der kan behandles

Der er dokumenteret effekt ved:

  • Hælspore
  • Akillesseneproblemer
  • Springerknæ
  • Osgood Slatter
  • Tennisalbue
  • Afklemningssyndrom i skulder
  • Træthedsbrud
  • Sårheling
  • Celluliter


Økonomi

I de fleste tilfælde vil du være færdigbehandlet efter 3 – 6 behandlinger med chokbølge.

Behandlingen kan være fuldt eller delvis af private sundhedsforsikringer, det kræves dog at behandlingsformen er beskrevet i policen, eller at dit forsikringsselskab har givet grønt lys til behandlingen. Det er altid en god ide at kontakte forsikringsselskabet inden opstart af behandling.

Den offentlige sygesikring og ‘Danmark’ giver ikke tilskud til shockbølgebehandling, men behandlingen suppleres tit af anden behandling som er dækket, fx manuel behandling, akupunktur, øvelser og ergonomisk vejledning hos kiropraktor og fysioterapeut.